torsdag den 30. september 2010

Aalborgtur...

Jeg har været en tur i Aalborg i dag - helt alene på shoppetur. Altså det var ikke grunden til turen, for målet med turen var en tur i Blodbanken. Det kom jeg også, men en shoppetur blev det altså også til :)


Skønne æsker fra den skønne tapetbutik i Sankelmarksgade...

Skønt papir fra Blå Fugl i Urbansgade...

Lækker lækker svamp til f.eks. bloklys fra House Doctor. Købt hos tapetbutikken... + en masse andre skønne og helt uundværlige ting, bl.a. fra Søstrene Grene - hvor jeg købte Karens oliven :)

Om lidt går turen til ugens strikkecafe med hygge, snak og en varm kande te - hmmm gad vide hvilket strikketøj der skal med i aften :)

onsdag den 29. september 2010

Gang i den...

Her til aften er der gang i musikrummet! Det nye banner er kommet - og "drengene" er vist nok klar til deres første optræden ude i det virkelige liv på lørdag!
Bare jeg kunne være med, jeg tror det bliver rigtig godt!

mandag den 27. september 2010

På stylter...

Nu har jeg været på Læsø i 2008, 2009 og 2010. Og en af de tilbagevendende aktiviteter er gang på stylter! Her er et lille sammendrag fra de forgangne år...
Jeg glæder mig til næste år!

søndag den 26. september 2010

Landet...



Så har årets Læsø tur nået vejs ende. En helt fantastisk dejlig lang forlænget weekend. Min bror og svigerinde og deres to tøser gav os selskab og vi har hygget! Det kunne vi sagtens gøre sammen igen en anden gang!
Desværre er det, som står mest klart lige nu, at jeg nu har prøvet at stå midt på en færge og kaste op i en skraldespand! Jep! Jeg tror ikke nogen gik fri, alle var syge og dårlige ombord. Den var virkelig slem i dag. Der røg mange poser ud af automaterne på væggen i dag - føj :)
Nu skal jeg tidligt i seng. Mere Læsø en af dagene...

onsdag den 22. september 2010

Turen går til...

I morgen går turen til Læsø! I 4 dejlige dage! Jeg er ved at være klar... Jeg elsker lister! Og jeg elsker at sætte et "tjek" ved hver linie :) I sidste sekund samler jeg nødvendige ting sammen.

Mine bedste kronjuveler for tiden - tjek...

Og så fik jeg lige slået masker op til et lille nyt projekt :) Og selvfølgelig har jeg ekstra strikketøj med - eet til bilen og eet i reserve - tjek...

Tasker og poser på gulvet begynder at fylde godt. I skrivende stund snurrer vaskemaskinen stadig... Ikke fordi 4 dage er lang tid, men fordi Jonas lige skulle have den der "den bedste hættetrøje" med og et par ekstra et eller andet kan man vel altid bruge...

Her er den hyggeligste gårdhave. Jeg tror ikke, at solsengene kommer i brug i weekenden, men varm kakao og udsigt over stranden er bestemt også okay!
I morgen ankommer hus- og kattepasseren :) Villy skal jo ikke være helt alene hjemme. Den plejer jo at sove i arm :)

mandag den 20. september 2010

Eftermiddagshygge...

Om mandagen trænger man virkelig til lidt ekstra hygge - især når der er gråt og trist udenfor - og især når man har sovet over sig om morgenen... :)
Her hos os er det Kasper der er krymmel-ekspert!

lørdag den 18. september 2010

Gys og gru!!!

I udestuen står en rød plastickasse, for det drypper når der regner. I nattens løb skulle denne fætter sikkert have en tår vand... Nu sidder den på bunden og kan heldigvis ikke forskrække nogen mere... Føj hvor er den grim og kæmpestor!

fredag den 17. september 2010

Weekend...

Da vi sad på arbejdet og spiste frokost, sagde min chef: "Skal vi ikke køre hjem når vi har spist?" Øhh... vi kiggede forvirrede rundt på hinanden og sagde: "Jooh, det kan vi da godt..." "Godt" sagde hun "så pakker vi sammen! Kan I have en god weekend!"
Hun sagde, at hvis vi skulle gøre alvor af at gå før tiden, så skulle det være i dag :) Vi har rigtig travlt lige nu, men hun synes vist vi trængte til at puste ud :) Kan man få en bedre chef?!
God weekend til jer derude...

torsdag den 16. september 2010

Små projekter...




Jeg fik en halv fridag i dag og er kommet hjem til middag. Jeg har forskellige projekter, som jeg gerne vil have lavet, men jeg går næsten i panik, for tiden her i eftermiddag går alt for hurtigt :) Jeg fiser rundt, laver lidt her og der, hænger vasketøj op, syr lidt, klipper stof til en bluse, smører en mad til ungerne, rydder lidt op, strikker en pind og alle mulige småting der ikke bliver til noget alligevel. Men det er vel også okay - jeg HAR jo fri...

Mit nye garn...

... er kommet med posten :) Det er så lækkert! Jeg har købt det lige her :) Og man kan nemt se på siden, at succesen har været overvældende... :) Jeg var vist heldig at slippe igennem nåleøjet i den første sending...

Jeg har overhovedet ingen skrubler over at gå i gang med endnu en projekt :)

tirsdag den 14. september 2010

Om lidt...

... starter ZUMBA sæsonen!!

Post til Kasper...

Kasper har handlet på Trendsales. I dag kom pakken til den unge mand. Den passer ham perfekt! :)

mandag den 13. september 2010

Pladsmangel...

Jeg har et gammelt skrin fra Gütermann Sysilke. Sådan et med skuffer, og hvor alle farverne har deres eget rum. Sådan et som en gang har stået i en fin købmandforretning, og damerne har valgt lige den farve der skulle bruges. Jeg har fået det af mine forældre, som kan lide at finde gamle fine antikviteter.

Jeg har pillet rumdelerne ud, for de trådruller man får i dag passer ikke i de små fine rum.

Jeg har bare eet problem! Den er alt for lille... - eller også har jeg rigeligt med tråd...

Og det breder sig... Hvorfor er det, at jeg bare ikke kan nøjes!?

søndag den 12. september 2010

Bestillingsugle...


Jeg har syet puder i dag. De skal stå på et pigeværelse et sted i Hals :) Jeg fik de to stykker stof og monteringspuderne. Ønsket lød på "noget med en ugle"... Håber pigen bliver glad :)

lørdag den 11. september 2010

Efterårsmad...

Jeg er kommet hjem fra shoppetur sammen med kusinen :) Jeg endte i Stof2000 2 gange :) Nu skal jeg vist heller ikke bruge mere stof... Men de har jo garn! Fra Ingelise. Og til rigtig gode priser!
Nu er der sat suppe over! Jonas har længe glædet sig til denne gude-spise! Så om nogle timer spiser vi tarteletter med fyld og bagefter varm gammeldags hønsekødssuppe med kød- og melboller!

fredag den 10. september 2010

Choooookkk...

Jeg trådte lige indenfor døren - og KABOOOOM - så faldt hylden ned lige, altså jeg mener LIGE VED SIDEN AF MIG! Jeg fik en stak fløjl i hovedet, men heldigvis ikke mere... Jeg sprang en meter op i luften :) Nu ligger det hele på gulvet.

Eneste skade sket, er mine små fine rammer med cowboytøj :) Men pyt. De kan sikkert laves. Men skal jeg nu undvære en hylde? Eller kan den sættes op igen - altså sådan godt fast!? Det må være en opgave for ham med værktøjet... I morgen...

Weekend...

Jeg sysler i min hule - drengene ser Talent2010 i fjerneren - der er weekend - ahhhhh
I morgen skal jeg mødes med den allerbedste kusine - vi skal på stof indkøb... Jaaahhhhh

torsdag den 9. september 2010

Fin gæst...

Jeg tog disse billeder af en fugl her til aften - lidt dårlige i kvaliteten, for det var igennem ruden og med laaang zoom for at ikke at forskrække den :) Jeg har aldrig set sådan en før, og måtte da også have hjælp af min kloge far, som kunne fortælle at det er en spætmejse...


Måske kommer den tilbage i morgen... Jeg er klar med kameraet igen :)

Om lidt er det fredag...

Imens jeg har lagt en stak stof mere ud på nettet, har der spredt sig en skøn duft i huset. Kasper skal nemlig have brød med i børnehaven i morgen - og om fredagen må det gerne være kage! Det er der mange der ryster på hovedet over, men sådan er det i vores børnehave - heldigvis!

Kaspers bukser blev færdige og han er tilfreds - dog var humøret lidt for højt til at stå stille, se tilfældigt lækker ud og være fotogen - måske en anden gang... Men lækker, det er han :)

I børnehaven har de længe haft et Krible Krable emne, de har samlet dyr, været på tur i Lille Vildmose, lavet plancher osv. Kasper fortæller f.eks. at der under en fodboldbane er 10.000 regnorm! Men imorgen kommer denne fyr altså med i børnehave. Håber for det stakkels kræ (skriver ulækre uhumske kryb) at det overlever natten i fangenskab - trods lufthuller i låget!

Mere stof...

Jeg kæmper videre med at lægge mere stof på nettet... Jeg har meget! :) Hold øje - det er først til mølle - og det er billigt!

Stof til salg...

Nu er oprydningen startet - og jeg sælger ud! Jeg kan simpelthen ikke have mere stof på hylderne! Så værsgo at kigge indenfor her... Der kommer løbende mere til! :)

Fridag...


I dag er det Kaspers tur til nye bukser! Pludselig er ALLE hans bukser for korte, og benene stikker mærkeligt ud af alle lange bukser! Sammen har Kasper og mig indkøbt stof, så jeg gør ikke noget forkert :) Han ved hvad han vil have - men heldigvis vil han stadig gerne at jeg syr til ham :)

Et par skindpunge finder også vej igennem maskinen en gang imellem. Jeg bygger lager op...

Men inden jeg syr mere i dag, går turen lige forbi min massør! I dag trænger jeg!

onsdag den 8. september 2010

Sensommer...

Man ved at sommeren er gået på hæld, når der er korsedderkopper overalt! Jeg HADER dem! De laver spind overalt hvor man går. Her turde jeg komme tæt på, for jeg var på den sikre side af ruden. Men i alle døråbninger, smalle stier, ved carporten og i drivhuset holder de til i hobetal - og venter bare på, at jeg skal komme forbi og ramme deres spind! Okay, jeg var lidt fascineret af denne i vinduet, for den var ved at lave et spind. Den knoklede ihærdigt og på ikke mange minutter havde den et stort nyt hjem!

Jeg fik post idag...

Jeg har fået en lille pakke i dag - fra Mette :) Hun havde et godt tilbud, så jeg sprang straks til! Tak, Mette :)

mandag den 6. september 2010

Moar...

... hvad skal de her dimser egentlig bruges til??!

Jonas havde åbenbart selv fundet et slags formål...

Jeg er gået i hønsene...

Faldt pludselig over bøgerne på biblioteket - Hønsestrik! (Jeg venter på nr. 1) Aaajjj :) De er fra først i 70'erne - ligesom mig :) Min mor strikkede hønsestrik. Vi havde en gammel slagbænk med en lang hynde. Min mor strikkede og strikkede, og til sidst var den fyldt med farver og sjove trolde, katte og andre væsner.

Fantastisk - se lige "grisetæerne" :)

Så er jeg i gang - ikke i bomuld, men jeg har fundet alle mine rester frem i diverse babyuld, alpaca og andre lignende kvaliteter. Ved ikke helt endnu hvordan det skal ende... I bogen står der 1975 - da var jeg 4 år :)

Mange garn-ender at hæfte? Nix! De er strikket ind og klippes af efterhånden som jeg strikker :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...