Han er så sød...

Kasper og mig lå og snakkede lidt om løst og fast inden han skulle sove. Sidste nat tilbragte han sammen med en ven fra børnehaven, i forældrenes campingvogn i Sæby. Faktisk var det første gang han sov alene ude - udover hos bedsterne altså. Det gik rigtig fint, og han havde meget at fortælle.
Pludselig sagde han:

"Er det ikke rigtigt mor, at alle de venner man har, er i ens hjerte?"
"Jo, det er rigtig nok" sagde jeg "det er fordi man godt kan lide dem"
"Bedstefar er også i mit hjerte" sagde han
Jeg begyndte at tænke, at det var lidt tidligt i hans alder at filosofere over dens slags, men sagde:
"Det er jo fordi du også godt kan lide bedstefar, ikke?"
"Jo, for han griner altid når jeg bøvser!"

Det var virkelig svært ikke at grine :) Hvor er han altså sød! Han har i hvert fald en stor plads i mit hjerte :)

I al hemmelighed har jeg arrangeret at Bedste og Bedstefar kommer og henter ham i morgen. Så får han lige et par feriedage, det elsker de alle tre :)