I morgen fredag, skal stykket opføres for hele skolen. Der er jo juleafslutning og juleferien starter i morgen til frokost. Der er indkøbt slikpose og dåsecola, der er blevet øvet på julesalmer, som skal synges i kirken, så alt skulle være på plads. Det der gør den sejeste hyrde mest nervøs er bare, at "ham fra avisen" kommer og tager billeder i morgen!!! Det er stort :-)
Jesusbarnet er leveret, gaver og myra skær er overstået. Jomfru Maria sunder sig ovenpå anstrengelserne. Læg mærke til den ene "vise mand" i baggrunden i Elvis outfit... :-) Det var bare så skønt!
Det smukkeste kor, som sang "Et barn er født..." De 3. klasse piger kan synge som engle, det lød så alle mødre kneb en tåre.Storskærm var der også, hvor historien om "Katten i krybben" blev vist. Og alle skuespillere blev samlet på scenen til sidst for at modtage et fortjent bifald, fra en aula helt fyldt med stolte forældre!
Vi havde alle medbragt mad til det store buffetbord, så efter forestillingen blev der spist, snakket og rost! Det var en rigtig hyggelig aften. I morgen går det for alvor løs, med den endelige forestilling. Uha, den sejeste hyrde havde lidt svært ved at falde i søvn...




2 kommentarer:
Sikke da en aften.
Det er næsten som at være der selv. :-)
Sikke en fin tradition. De kan altså noget med teater på Hals skole. Det lyder hyggeligt.
Send en kommentar